Skovtur Tisvilde Hegn

19.05.18 Pinselørdag, I det skønneste sommervejr havde vi en dejlig køretur med vores heste/ponyer i Tisvilde Hegn. Især turen ud over Melby Overdrev er smuk og speciel. Vi var kun 4 ekvipager til start, da der var to der var blevet forhindret.

Vi mødtes på den store P-plads på Nyvej, Asserbo kl. 10 og hyggede os med forspænding til vi startede på turen 10.25. 

Vi gjorde holdt og drak vores medbragte kaffe på pladsen ved Asserbo Slotsruin. Efter ½ times pause kørte vi videre. I alt kørte ca. 12 km i stille og roligt tempo. Alle ponyerne var ved godt mod og Anette og Star klarede så flot, at være "alene" i byen og følge med de store. Cool