Løst og fast.

Denne side er beregnet til at I, kære medlemmer af SOK, kan tilsende små og store nyheder. Feks. at I har fået ny sele, vogn hest osv. Eller sjove, spændende køreoplevelser. Eller andre oplevelser med jeres heste, som I vil gerne vil dele med os andre.
 
Send tekst og gerne fotos til: anny@sok-koere.dk

fra Henning Nielsen

Jeg har tryllet med ARIs gamle røde vogn ( fulgte med ham ved køb ) og se bare - vi er klar til vinterkørsel, som vi ikke nåede sidste år, hvor vi blot fik tænkt, at det må være fedt at køre hest i sneen.
Sidste uge fik jeg sat kinesiske meder ( tilbehør til sulkyer importeret fra Asien) på Aris solide " Cross Country" vogn, så vi nu har et sommer- - og et vinter(sne) køretøj .Jeg havde en af vore ridepiger , Malene, med som Co-kusk på Græsmarken. Jeg havde en longe i Ari til en start, mens Malene styrede. Jeg skulle lige sikre mig at Ari ikke blev for begejstret og glad med sne og frost med slæde på slæb. Han tog nu alt med vanlig ro og Malene og jeg kørte sammen nogle gode omgange på marken. Malene og Ari er nu på Fákurs hjemmeside, www.fakur.dk
Ari får snesåler på i denne uge og næste ture kan måske blive i skoven med bjælder monteret på ryggen af Ari. Det er ret fedt !

fra Anny Olsen

Karina Sørensen, www.sadelmagersvend.dk , var hos os i fredags, 27.01.12, og slå extra huller i vores nye seler fra Klindt, www.klindt.net , så nu er selerne iorden til at lægge på ponyerne, så vi kan komme ud og prøvekøre dem!  Altså selerne! .... Men i mellemtiden (forrige søndag) stak Preben en lang, spids kniv 10 cm. ind i låret, da han ville åbne en ny lækker mini-wrap fra Klonaris, www.miniwrap.dk . Kniven smuttede simpelthen og røg lige ind i låret.  Det blødte voldsomt og Preben måtte en tur til skadestuen i ambulance.  Der møvede de med ham i flere timer,  inden de fik blødningen stoppet, så de kunne sy såret sammen. Preben er nu på det nærmeste sengeliggende, da han har meget ondt i benet, som er hævet meget op og som kramper ind imellem.  Men lige nu ser han håndbold-finale  og drikker en øl til og er ved godt mod.  Men det varer vist lige et stykke tid, inden han kan komme ud og køre med ponyer igen... og få prøvet de nye seler.
Karina Sørensen, sadelmagersvend.

fra Jannie Nielsen

Brenin, Lars og Finn til Gåserace i Åstorp i Sverige, november 2011. De vandt Pony-Klassen og fik en stor fin gås med hjem.

Vi var seks Ekvipager afsted fra Danmark. Det var en super hyggelig dag!

fra Preben og Anny Olsen

Julegaver til ponyerne!

Vores ponyer, Apache og Sundance, har fået store julegaver iår.  Flotte nye seler fra Klindt!  Så ikke noget med en lille pose hestebolsjer, nye børster eller en ny grime iår!  ... Nej! Nu skulle ponyerne have en ordentlig julegave!  Vi har snakket længe om at købe nye seler til ponyerne!  Vi valgte så at købe selerne nu, så vi kunne få dem til gammel pris.  Det er sorte læderseler med London-foring, vi har valgt. Model: "Klindt Dressur".

Ponyerne får nu ikke lov til at tage selerne i brug nu, hvor der er så pladret allevegne.  Næeh! Vi gemmer dem til foråret inden vi rigtig begynder at bruge dem.

Til Pianjan, vores nye pony, har vi købt "Equine Fusion Joggingshoe", så Pianjan skal heller ikke klage over julegavens størrelse!  Vi har ikke fået den rigtige størrelse hjem endnu, men de skulle være lige på trapperne. Og så bliver det spændende, hvordan de er at køre med.  Hvis de er rigtig gode, er det måske den slags sko, vi vil overveje til de andre ponyer også!

Glædelig Jul og Godt Nytår
til jer alle fra
Preben og Anny
De nye seler fra Klindt.

Pianjans nye "Jogging sko".

fra Charlotte Dani

En stor oplevelse!

Billedet er fra VM i Åstorp 2004. Vi var den allerførste ekvipage som skulle køre forhindringerne. Det er Merkur på billedet og min far som groom. Det er den bedste køre oplevelse som jeg har haft med denne ekvipage. Vi sluttede som nr. 39 ud af 79 ekvipager.

Mvh
Charlotte



Isidor fører an.

fra Karina Sørenssen


Halsnæsfruerne med Avec

 

Så har vi været 3 vogne af sted med et hold ryttere. Vi kalder det dameridtet ’Halsnæsfruerne’ og det handler i al sin enkelhed om, at hygge sig med andre kvinder og de smukke heste. Vi er 3 rideveninder, der lagde mærke til, at alle damerytterne gerne ville ud på tur, men de har jo aldrig tid, de stakkels kvinder. Arrangementet løber af stablen hver anden weekend og afsluttes til foråret med en tur til Orehøjgaard og en stor damefrokost ved langbord. Alle fruer fra Halsnæs er velkomne.

Vi tog af sted fra HUR i Hundested i fantastisk i solskinsvejr. Vi kørte et par gode omgange, i frisk trav, i en smuk efterårsklædt skov. Vi må jo indrømme, at shetlandsponyerne klarede turen ganske flot og havde en bedre kondition end mange af damerne – trods det, at de måtte have ekstra passagerer med, da der var mange damer, som ønskede at komme med på turen.

Vi gjorde holdt ved en stor eng, hvor der var sat et fint bord op med kaffe, te og en lille en til at varme sig på. Shetlandsponyerne gjorde sig bemærket ved, at kunne stå helt stille på en stor græsfyldt eng uden at brokke sig over, at hestene fik lov til at græsse! Det var afslutningen på turen og herefter gik det hjemad igen. Vi glæder os til næste tur og alle SOK’s fine fruer er selvfølgelig også velkommen.

 

Mange hilsner fra Onkel Isidor, Linnea og Karina

 

 

De deltagende shetlandsponyer Sundance og Oliver.


For yderligere oplysninger om disse Frue ride/køreture, mail til Karina Sørensen:
info@sadelmagersvend.dk

Vi var 3 SOK medlemmer med på den 1. tur lørdag d. 5. november, Trine, Kirsten og jeg (Anny) og vi havde en dejlig tur.

Fra Henning Nielsen.

Vi ved, at islændere ikke er kostfornægtere og derfor kan bruges til naturpleje. Det seneste projekt er fra Nordsjælland , hvor 20 islandske heste skal gå i det kommende vinterhalvår og gnave sig igennem siv og krat i et moseområde. se linket til
Islandske heste som naturplejere i Grib Skov :

Det var måske værd at overveje næste år med mellemrum at sætte Ari "på græs" i vandforhindringen

Bedste hilsner Henning



Henning Nielsen har sendt os disse billeder af sin "søhest" islænderhesten Ari. Måske Ari kan klare vandplanterne i vores vandgrav også?

Nu lægger jeg så ud (Anny web-master) så I kan blive inspirede til at sende noget til denne side!

Vi (Preben og Anny Olsen) har fået ny pony. En 11 årig, tilkørt vallak, Pianjan v. ´T Hoenderdaal. Altså en hollænder. Stor og kraftig, så pas på Niels og Bellman!

Pianjan skal være vores reserve-pony, hvis en af de andre bliver syge.

Sundance har jo haft gentagne gange med Allergi og lungeproblemer. Så bedst som Preben (og jeg) var rigtig godt kørende, så blev Sundance syg.  Her sidst var det  50+Stævnet der gik i vasken.  Vi havde ellers trænet rigtig meget og stod lige til at vinde Pokalen!  

Sundance har fået taget blodprøve og fået screenet sit blod. Og vi har fået at vide, at han er allergisk overfor lagermider. Lagermiderne kan være i foder og halm osv. og er vist nærmest ikke til at slippe af med!  Vi prøver alligevel med rengøring. Og er det ikke godt nok, kan der laves en vaccine til Sundance. Men det er jo både dyrt og bøvlet! Og synd for ponyen!  Læs her Sundances oplevelse af sin sygdom og bekymringer over den nye pony: http://www.123hjemmeside.dk/stutterienghaven/2232949

Er der nogen af jer andre der har erfaringer med lager-mider? Og evt. nogle gode råd til os!  Er der måske noget man kan spøjte halmloftet med?

Læs mere om lagermider her:
http://www.brogaarden.eu/R%C3%A5dgivningen_Oktober.245.aspx 


og her: www.dpil.dk/dpil2005/HTML/lagermider.htm

Her ses Pianjan sammen med Sundance i 2-spand.

Svar fra Arnild.

Hej Anny

Jeg havde i flere år problemer med Alberte, der begyndte at hoste i løbet af foråret. Hun blev endoskoperet flere gange og fik det samme pulver som Sundance har fået (jeg kan ikke huske, hvad det hedder). Da vi var til VM i England hostede hun så kraftigt under opvarmningen til dressur, så den dyrlæge, som vi havde med hjemmefra, sagde, at nu måtte jeg stoppe opvarmningen og skridte indtil jeg blev fløjtet ind, og så ellers håbe, at hun kunne klare dressuren uden at hoste. Så måtte vi se på tingene bagefter. Det lykkedes at køre uden et host, og så gik vi ellers i stalden sammen med hans kone, som kunne mærke, om der er svampesporer i hø og halm. Og det var der. Vi fik besked på at rydde boxen for hø og halm, købe nogle spåner og så låne noget wrap af en af de andre.

Siden den dag stod hun på spåner og fik kun wrap, og hun hostede ikke mere. Problemet var løst – og vi gennemførte VM. Hvis jeg var jer, ville jeg prøve det samme med Sundance, I slipper for svampesporer, som er mad for fodermider. Resultatet for Alberte kunne ses ”over night”. Og jeg holdt i øvrigt også selv op med at hoste.

Mange hilsener

Arnild