Nekrolog/tale ved kaffe på Ølsten Kro

I forbindelse med Eggert Nielsens bisættelse den 1. juli 2016  Modtaget fra Henrik Hansen.

Vi har i dag taget afsked med Eggert Nielsen, som vi er mange der har rigtig mange gode minder om.  Taler man om Eggert kommer man ikke uden om at tale om heste –  og især de heste han har haft med at gøre. Det være sig kørsel, ridning, pløjning, ringridning m.m.

I Slangerup og Omegns Køreforening (i daglig tale SOK) var Eggert med fra den spæde start i 1988 og var i i flere år medlem af bestyrelsen, hvor han gjorde et stort stykke arbejde.

Eggert var med til de første kørestævner og især dressuren havde hans store interesse. Maraton var knap så sjovt, syntes Eggert (og det er der måske ikke noget at sige til, når vi ved hvilke vogne der blev brugt på det tidspunkt red.).

De seneste år, hvor helbredet svigtede lidt, kunne man dog altid finde Eggert som tilskuer til SOKs aktiviteter, siddende i sin gode gamle Opel Ascona.

Da Eggert ikke længere var mobil, kunne man regne med, at han ringede for at høre, hvordan det var gået til kørestævne rundt om i landet og i udlandet – så spurgte han til, hvordan det gik med den og den og hvordan med hestene og hvordan blev du placeret og er du tilfreds med det og det var da flot.

Vi er mange, som har haft glæde af, at kende Eggert bl.a. også Helsinge Rideklub, hvor han også har været aktiv gennem mange år til ringridning, pløjning, kørsel m.m.

Eggert var altid støttet af sin elskede Jytte og det har altid været fantastisk hyggeligt at besøge dem –  så skulle vi ha en tår kaffe og én snaps, som bestemt ikke kom fra fryser eller køleskab. Og vi skulle se billeder fra gamle dage.

Eggert har ofte hjulpet mig med at pudse seler: ”Du kan bare komme med dem, så skal jeg nok pudse dem!” sagde han. Så nogle gange var det nogle møgbeskidt seler, som Eggert tog imod i stiv arm. Det var dejligt de mange gange Eggert ordnede selerne og det var hyggeligt og der skulle være tid til kaffe m.m. og en lille snak.

Man komme ikke uden om at Eggert var et ordensmenneske og han passede såvel have, den goe gamle Opel Ascona og ikke mindst områderne omkring Strø Kirke og  –præstegård. Hækken flot klippet, græsset ikke over 1,2 cm. Og bilen med dækken på i carporten.

Med alle disse gode minder i tankerne, vil jeg på Slangerup og Omegns Køreforenings vegne, bede jeg jer mindes Eggert:  Æret være Eggerts Minde.  

Henrik Hansen